Ryttermærke 1-5 er at betragte som standpunktsprøver i et pædagogisk tilrettelagt undervisningssystem, der sideløbende med den praktiske rideundervisning bibringer rytteren viden om hestens adfærdsmønster, dens rette pasning og pleje m.m. først og fremmest med hovedvægten på sikkerhed.

Vi startede i foråret 2008 op med Dank rideforbunds nye koncept og har afholdt alt fra Introkurser til Ryttermærke 5 kursus.

Intromærkerne tages på rideskoleholdene og er gratis. Tal med din ridelærer.
 
 
På forbundets hjemmeside står der følgende om intromærkerne:

"Intromærker er en del af daglige rideskoleundervisning og kan starte allerede første gang at du er til ridning. Du får udleveret et lille pas, hvor du skal arbejde igennem 20 øvelser. Når du har lært en af øvelser, vil din undervise skrive dette passet. Øvelserne kan tages i den rækkefølge, som det passer bedst ind i din rideklub.

Intromærke 1
Du vil bliver tilbudt at tage Intromærke 1, når du lige er startet på et elevskolehold. Intromærke 1 lærer dig det vigtigste omkring dit eget sikkerhedsudstyr og sørger for at du kan håndtere hesten sikkert uden at komme til skade.

Intromærke 2
Nu lærer du selv at gøre hesten klar til ridning, så du selv kan sadle op inden din undervisning. Du lærer også at kunne styre hesten i skridt."

 
 
Klubben tilbyder også undervisning i ryttermærke 1-5, se hvornår på Holmenyt, under aktiviteter og på forsiden.
 
Her under kan du læse forbundets beskrivelser er de 5 mærker:
 
Ryttermærke 1:
Det første ryttermærke er det letteste af de fem ryttermærker. Her vil du lære om tre emner; rideudstyr, hesten og ridning.

Hvilket rideudstyr du skal have på i stalden, er det første du lærer om. Det mest nødvendige er en sikkerhedsgodkendt ridehjelm og et par solide ridestøvler. Dette emne vil også blive uddybet i ryttermærke 2 og 3.

Hestens adfærd, psyke og krop er det næste du vil lære om. Hvad er hestens naturlige adfærd? Hvordan kommunikerer hesten gennem sit kropssprog? Kan du lære at forstå hesten? Dette og meget andet bliver gennemgået i undervisningen.

Du vil også lære om hestens hjem, stalden, og hvilke redskaber man bruger til at gøre rent med, og hvordan man opfører sig i hestens hjem både med og uden hest.

Til allersidst vil du lære, hvordan man sidder på hesten i både skridt og trave på hovslaget. Du vil også høre om, hvordan man skal reagere, hvis man falder af – noget alle ryttere oplever på et eller andet tidspunkt.

På Dansk Ride Forbunds webshop kan du også køber bøger, som lærer dig endnu mere om hest og rytter og ridesikkerhed.
 
Ryttermærke 2: 
Når du har bestået ryttermærke 1 vil du være klar til ryttermærke 2. Her vil du lære endnu mere om de samme emner, samt om etiske regler.

Omkring rideudstyr vil du, udover det du allerede ved, også lære om hestens udstyr såsom sadlen, trensen og dækkenet. Derudover vil du også komme ind på hestens pels, farver, aftegn og knogler. Senere hen vil du også lære, hvor man lægger grime, trense og sadel korrekt på hesten, ligesom du vil få at vide, hvordan man sidder op og ned fra hesten.

Nu er vi så kommet til det nye emne, nemlig etiske regler og hvad betyder det så?
Etiske regler er nogle regler, som er med til at sørge for at vi og andre, behandler vores heste godt. Den første regel går f.eks. ud på at man altid skal sætte hesten først i ridesport. Dvs. at hestens velbefindende går forud for alt andet. Andre regler fokuserer på at hesten er i en god foderstand og at man ikke yder fysisk eller psykisk vold mod hesten. Regelsættet indeholder i alt ti regler, som du kan se her (link etiske regler).

Hvordan siger hesten hej og hvornår vil den ikke nusses, er det næste som underviseren vil lære dig om i ryttermærke 2. Hvordan man passer sin hest, strigler og giver godbidder, er også på programmet.

Undervisningen vil til slut handle om ridning, hvor fokus vil være på, hvordan du sidder på hesten, og hvilke hjælpemidler du kan bruge.
 
Ryttermærke 3:
Det tredje og sidste af de tre basismærker er ryttermærke 3. Her begynder vi igen med rideudstyr, hvor der vil blive gået i dybden med de forskellige dækkener.

Også hestens behov og adfærd vil blive gennemgået. Spørgsmål som, hvordan opfører hestene sig sammen med hinanden og hvilke typer foder kan hesten få, vil man få svar på. Samtidig vil du lære at kunne vurdere hestens foderstand, hvilket er vigtigt for at kunne sørge for hestens velfærd.

Et andet vigtigt punkt er de forskellige sygdomme som kan ramme hesten. Du vil lære at genkende symptomerne på de mest normale hestesygdomme, og hvad du skal gøre, hvis du ser, at hesten viser symptomer på f.eks. forkølelse og kolik. Derfor omhandler det næste emne også pasningen af hesten, og hvordan du f.eks. klipper man og hovskæg og vasker hesten efter træning.

Ryttermærkerne går især ud på at lære dig om sikkerhed, så derfor vil du også lære om, hvordan hesten lærer, og hvilke etiske regler du skal handle efter.

Som i de foregående ryttermærker vil det sidste emne omhandle ridning. Her vil du skulle lære at sidde ned i trav og galoppere, mens du sidder korrekt på hesten med din vægt og hjælpere. Du vil både lære at ride på dressurbanen og i skov og trafik. Her er det især vigtigt at kende reglerne for ridning i trafikken, så man kommer sikkert ud og hjem igen. 
 
Ryttermærke 4:
Ryttermærke 4 er konkurrencemærket, der indeholder teori og læring om alt fra trailerlæsning, sygdomslære til opbygning af rytterens konkurrencepsyke. Målet med konkurrencemærket er at give rytteren viden om de krav og udfordringer som konkurrenceridning indebærer samt redskaber til at kunne præstere under pres.

I elevhæftet introduceres mentale træningsteknikker og øvelser for opbygning af rytterens selvtillid og for håndtering af konkurrencenerver. Det gennemgås også, hvordan både hest og rytter kan forbedre sin koncentrationsevne på udebane ved hjælp af modeltræning, der handler om at tilrettelægge den daglige træning så den ligner en konkurrencesituation.

 
 
Ryttermærke 5:
Ryttermærke 5 er et specialmærke, der henvender sig til hesteejere med eget hestehold og til alle ryttere, der drømmer om at få egen hest. Formålet med ryttermærke 5 er at give rytteren viden om det store ansvar og de mange opgaver, der følger med ejerskabet af en hest. Rytteren lærer om køb og salg af hest og løser opgaver, der kan hjælpe rytteren til at finde det bedste match.

Med et hestekøb følger der ofte nye udfordringer med; måske skal hesten gøres trafiksikker eller trailervant. Derfor har rytteren brug for at vide, hvordan hun kan lære hesten nye opgaver på en tryg og sikker måde. I ryttermærke 5 gennemgås læringspricipperne for træning af heste og hvis man selv skal indrette stald eller finde et egnet opstaldningssted er der også læring om regler for hestehold og staldindretning.